Oldie but Goldie

Hvis man bliver øjenvidne til en trafikulykke nær Feldkirchen ved München, kan det være, at man et par sekunder får endnu en forskrækkelse: Som en af de første på ulykkesstedet finder man altid den lidt ældre pionervogn MAN RW2 fra 1986. Men ingen grund til bekymring, kan Andreas Karner, der er leder af det ansvarlige brandvæsen, fortælle os i interviewet.Den 192 hk kraftige veteran er stadig i topform den dag i dag.

Din pionervogn MAN RW2 er en ægte oldtimer. Hvad gør dette køretøj til en ægte brandbil-klassiker for dig?

Andreas Karner: „Robustheden spiller helt sikkert en rolle. Chassis og køretøjsopbygning er uopslideligt, og dens alder taget i betragtning er den virkelig i meget god stand. For mig er det en særlig ting: Den er en af de sidste med hhv. kantet og rund hjelm. Den har en ret lang motorhjelm foran, en rigtig snude. Bag rattet i MAN RW2 skal man altid have denne halvanden meter foran med i tankerne, hvad enten man parkerer, eller hvis kørebanen snævrer ind. Det kræver gode kørekompetencer.“ 

Vil man gerne køre i MAN RW2 hos jer, eller prøver man at undgå den?

AK: „I starten er det virkelig ret svært at køre i vores veteranbil. Især for de unge lastbilchauffører, der lige har fået kørekort. Men vi har også mange chauffører, som absolut helst vil køre MAN RW2 ved udrykninger. Jeg er en af dem. Kørefornemmelsen – uden det almindelige automatgear i dag – kan ikke sammenlignes med andet. Du skal selv skifte gear, og fra 70 km/t mærker du tydeligt motorens vibrationer og enorme lyd. Det er stadig ægte lastbilkørsel. Det kan jeg li‘. Andre synes, at den er for støjende. Og komforten i førerkabinen er heller ikke lige det, man ønsker sig. Fører- og passagersæde er i princippet kun en metalramme med lidt polstring. Ikke andet. Når man kører MAN RW2, går det op for en, hvad lastbilchauffører tidligere har måttet præstere, når de hver dag var undervejs med sådan en maskine.“

Hvor mange udrykninger har MAN RW2 allerede på bagen?

AK: „Jeg vil tro ca. 40 alarmer om året siden 1986. Så den har for længst passeret de 1000. Den er med ved enhver stor udrykning – den er beregnet til teknisk assistance på ulykkessteder, håndtering af kemikalier og farligt gods og miljøbeskyttelse.“

Hvad har den om bord?

AK: „I princippet kan man betegne køretøjet som et rullende værksted. Det omfatter forskelligt udstyr til f.eks. redning af fastklemte ulykkesofre. Desuden findes der et indbygget spil til løft af biler plus en strømgenerator og en høj lysmast til belysning ved udrykninger om natten, og sidst men ikke mindst omfattende værktøj til afhjælpning af skader i forbindelse med olie eller farligt gods.“

Skal den vedligeholdes mere omhyggeligt end nye køretøjer?

AK: „Her er der ingen forskel. Det gode er, at man stadig kan reparere en masse selv på vores MAN RW2, alt fungerer rent mekanisk. Når der kræves småreparationer på vores „gamle vogn“, har vi kun brug for en skruenøgle eller en hammer og behøver ikke ekstra at køre på værksted for at få udlæst computeren.“

Hvor længe tror du, at MAN RW2 fortsætter med at være en del af jeres hold?

AK: „Endnu et, to år, så er det vist forbi med den aktive tjeneste. Vores ønske er derefter at sende den på velfortjent pension i brandvæsensmuseet i Waldkraiburg. Sådan som vores MAN RW2 er opbygget er temmelig enestående i Tyskland.“